Charme, selvtillid og lækkert hår

Ikke langt herfra. Lige udenfor min dør, rundt om hjørnet og ned af stien, spankulerer de smukkeste skabninger rundt. Med deres store svungne horn, lange pandehår og rolige gemytter, er de en sand fornøjelse at bruge lidt tid på. Det gør jeg af og til, og meget gerne med mit kamera, for de er jo i den grad fotogene.